Sheltie?

Her kan læse mere om racen Shetland Sheepdog

Hvad er en Sheltie?

Tænker du på at anskaffe en Sheltie?
Vil du gerne vide lidt mere om racen?

Vi anbefaler at du starter med at se en video på 3½ minut. Videoen er den amerikanske kennel klubs (AKC's) introduktion til racen. Videoen er med engelsk tale, men den giver et rigtigt godt indtryk af, hvad du kan forvente, hvis du vælger at anskaffe en Sheltie. Kilk her for at se AKC's video.

Hvis du gerne vil læse Dansk Kennel-klubs beskrivelse af Sheltien, kan du finde den ved at klikke her.

Sheltie-linjer

Indenfor Sheltien findes der to forskellige linjer - den engelske og den amerikanske. Der er ikke nogen officiel forskel på de to linjer, de skal leve op til den samme racestandard, og rigtig mange shelties indeholder da også gener fra begge linjer. Forskellen på de to linjer kan derfor være svær at beskrive, men ofte bliver de amerikanske shelties beskrevet som lidt kraftigere i bygningen end de engelske, dvs. kraftigere ben og lidt mere bredde.

Shelties kan varrierer meget i størrelsen, f.eks. er vores største sheltie BlueDiamond (38 cm og 12 kg) dobbelt så tung som vores mindste sheltie Bjanca (32 cm og 5,5 kg). Nu var det jo nærlæggende at tro, at størrelsesforskellen skyldes at de kommer fra hver sin linje, men det er ikke tilfældet - både BlueDiamond og Bjanca er efter rene engelske linjer, de har tilmed samme mor. 

BabyBlue, Upton og Ortega er efter rene amerikanske linjer. 

© Kennel Allround Shelties 

Sidst opdateret 29. september 2023